Fredags koncert på torvet – Anne Dorte Michelsen – kl. 17-19

Sangskriveren Klaus Kjellerup fra bandet Tøsedrengen stod i 1980 og manglede en god tekst til bandet, og kontaktede derfor Anne Dorte, der på det tidspunkt spillede i sit eget band Sødsuppe, der som så mange andre bands øvede i øvelokale-kollektivet ”Fairplay”. Tøsedrengene havde allerede udgivet et album, og resultatet af Anne Dortes tekst blev kæmpehittet ”Sig du kan Li mig”, hvor Anne Dorte synger duet med Henrik Stanley Møller.

Nummeret blev Tøsedrengenes store gennembrud, og det overraskende hit kickstartede det, der skulle blive en af de mest vellykkede alliancer i dansk popmusik. Samarbejdet mellem Michelsen og Kjellerup gav os de nærmeste udødelige klassikere ”Drop dine løgne”, ”Ud under åben himmel”, ”En lykkelig familie” og altså ”Sig du kan li’ mig” Men også samarbejdet med Tøsedrengenes anden sangskriver Michael Bruun blev betydningsfuldt med sange som ”Indianer”, ”Pas på dine blå øjne” og ”Vi var engang så tæt”.
Orkesteret Tøsedrengene havde i årene 81-86 kæmpesucces både på plade og live, og var i en periode det største danske navn.

Anne Dortes karriere i dansk musik er lang.
I dag spiller Anne Dorte blandt andet kirkekoncerter, hvor hendes tekster dybde og melodiers klare og rene tone kommer fuldt til deres ret i kombination med klassiske danske sange og salmer.  Sammen med musikerne i ‘Den Tålmodige Trio’ har hun spillet overalt i landet og bla. fyldt Christianskirken i København. I 2016 medvirkede Michelsen desuden i TV programmet Toppen af Poppen, hvor hendes sange blev fortolket af bla. Clemens, Poul Krebs og Barbara Moleko. Sidstnævnte fik et stort hit med sin version af Tøsedrengenes legendariske nummer Indianer.  Sangene fortolket i Toppen af Poppen var: Indianer, Ud under åben himmel, Jeg har lagt mine våben, Før eller siden, En lykkelige familie og Sig du kan li’ mig.

Dato

5 juli 2024

Pris

Gratis

Hvor?

Torvet