Fredagskoncert på Torvet m. Banks/ Dinesen & Nice Little Penguins

Gratis – 1. august 2025 fra kl. 17.00
Banks/ Dinesen
Nice Little Penguins


Du kan godt begynde at glæde dig at vi skruer op for den gode musik & den gode stemning, når Torvet igen danner rammen om fede fredagskoncerter henover sommeren!

Banks/ Dinesen
Paul og Jakobs duosamarbejde er så virtuost, legende og hjertevarmt, at resultatet er meget mere end en cross-over mellem stilarter. Musikken balancerer på kanten af mange velkendte etiketter: folk, jazz, blues, ragtime, country og gospel, men den naturlighed med hvilken genrerne blandes samt musikernes meget personlige tilgang til deres instrumenter, har skabt et tidløst univers, som er helt deres eget.

Duosamarbejde er en krævende disciplin, hvor fokus ikke flytter sig væk fra hver af de to musikere ret længe ad gangen. I denne duo indtager Banks’ guitar pladsen som lyrisk, groovende motor. Jakob Dinesens tenor udfylder hele registret fra slank smidighed til grovkornet og grovswingende raspen. Banks’ varme vokal finder sin naturlige plads i midten.

Nice Little Penguins
Alle kender megahittet ”Flying”, men Nice Little Penguins har udgivet utallige andre velkendte ørehængere, som har hærget radiobølgerne i de seneste tre årtier. Nu kan du opleve trioen i et intimt akustisk koncertformat, hvor de dyrker triolyden og skærer helt ind til benet med sange, der for alvor folder sig ud, når de opleves live!
Du kan glæde sig til at høre et tændt og spillelystent orkester med ørehængere, der efter manges mening for alvor folder sig ud i koncertformatet. Med enkle midler, tæt sammenspil og knivskarpe vokalharmonier demonstrerer trioen, hvor slidstærkt deres materiale er.

En STOR tak til disse sponsorer, der har været med til at muliggøre årets fredagskoncerter: www.herningcity.dk/fredagskoncerter-paa-torvet

Dato

1 august 2025 1 august 2025

Pris

Gratis

Hvor?

Torvet, Herning City