Fredagskoncert på Torvet m. Nikoline samt BELLAMI
GRATIS
Kl. 17.00 – Nikoline fra X-Factor
BELLAMI
Du kan godt begynde at glæde dig at vi skruer op for den gode musik & den gode stemning, når Torvet igen danner rammen om fede fredags dobbeltkoncerter!
Sommeren er fyldt med live-musik og vi runder Torvekoncert sæsonen af med maner!
Intimkoncert med Nikoline Steen Kristensen
Glæd dig til en helt særlig musikalsk oplevelse, når Nikoline Steen Kristensen – kendt fra X Factor – inviterer til en stemningsfuld koncert på Torvet.
Med sin unikke stemme og varme udstråling fortolker Nikoline et udvalg af elskede danske sange – sange, som mange kender og kan synge med på.
Repertoiret er nøje udvalgt og bærer på personlige fortællinger, som Nikoline generøst deler med publikum undervejs. Hver sang rummer en særlig betydning for hende, og det skaber en nærværende og ærlig koncertoplevelse, hvor musikken får lov at røre i dybden.
Nikoline akkompagneres af den talentfulde Sebastian Hahn, kendt fra Tv-programmet ‘Piano’ og sammen skaber de en intim atmosfære, hvor både musik og følelser får plads til at folde sig ud.
Tag med på en musikalsk rejse gennem den danske sangskat – og oplev magien i øjeblikket.
BELLAMI
Gammel kærlighed ruster ikke.
Men det er bare ikke hele årsagen til, at flere af gutterne fra Kim Larsen & Bellami har gendannet deres legendariske band med spektakulær succes. De har nemlig opnået et fint supermatch med en ny forsanger, Jan ”Lune” Carlsen. Han er en perfekt Larsen-fortolker og er med sin approach til sangskatten gledet ind i Bellami-teamet som en yderst værdifuld medspiller.
Originale Bellami-navne som Fagt, Pold og Ørva borger 100 pct. for, at der sgu ikke er tale om et billigt look-a-like-projekt; tværtimod stiller de ufravigelige krav til, at alt respektfuldt og loyalt lever helt op til sangskriveren og komponisten Larsens intentioner.
BELLAMI runder Fredags Torvekoncert-sæsonen 2025 af!
En STOR tak til disse sponsorer, der har været med til at muliggøre årets fredagskoncerter: www.herningcity.dk/fredagskoncerter-paa-torvet
Dato
5 september 2025 5 september 2025
Pris
Gratis
Hvor?
Kl. 19.00 på Torvet, Herning City