Når mørket falder på, og efterårsbladene rasler i gaderne, er Cityekspressen klar til at tage jer med på en hyggelig køretur gennem Herning City!
Fredag den 31. oktober og lørdag den 1. november kører vores flotte bytog igen.
Hop ombord ved Tinghuspladsen/biblioteket, hvor turen starter og slutter. Toget stopper ikke undervejs, og den ca. 15 minutters tur byder på både grin og gys for hele familien.
Det er gratis at tage med, men du er meget velkommen til at støtte togets vedligeholdelse med en lille donation via MobilePay 979549 – så Cityekspressen kan fortsætte med at sprede glæde og oplevelser året rundt.
Kom i dit bedste Halloween-kostume og tag familien under armen🕸️🦇