Vores fine bytog Cityekspressen er snart klar til at sprede juleglæde endnu en sæson i Herning city! I december kan både børn og voksne hoppe om bord og nyde en hyggelig og stemningsfuld tur gennem byen mens den helt særlige julestemning breder sig i gaderne.
Cityekspressen kører fra Tinghuspladsen ved biblioteket, hvor du både stiger på og af. Toget stopper ikke undervejs, og turen varer ca. 15 minutter.
Det er gratis at tage med Cityekspressen, og toget drives af vores tre skønne togførere Tom, Aage & Keld. Vores altid glade og frivillige ildsjæle, der med stor entusiasme passer og plejer toget, og du som passager er i de bedste hænder på turen.
Tag børnene og resten af familien med til centrum og tag en tur med det kære gamle tog ✨
Køreplanen for Julen 2026 er:
Fredag d. 27. november kl. 14-17
Lørdag d. 28. november & søndag d. 29. november kl. 11-14
Tirsdag d. 1. december – fredag d. 4. december kl. 14-17
Lørdag & søndag d. 5. & 6. december kl. 11-14
Mandag d. 7. december – fredag d. 11. december kl. 14-17
Lørdag & søndag d. 12. & 13. december kl. 11-14
Mandag d. 14. december – fredag d. 18. december kl. 14-17
Lørdag & søndag d. 19. & 20. december kl. 11-14
Mandag d. 21. december – onsdag d. 23. december kl. 14-18
Mandag d. 28. december – onsdag d. 30. december kl. 14-17
Hvis du ønsker at give et bidrag til drift og vedligeholdelse af toget, modtages gerne frivillige bidrag via MobilePay 979549.