📅 Det praktiske
Gå Med – Lørdagsliv i Herning
Lørdag d. 20. september 2025
🕤 Tid: Kl. 09.30
📍 Mødested: Africa Tours, Torvet i Herning
🚶♀️ Varighed: Ca. 75 minutter
🗺️ Ruten rundt i Herning følger
👟 Deltagelse: Gratis og åben for alle – ingen tilmelding nødvendig
En aktiv og hyggelig start på weekenden
Trænger du til frisk luft, fællesskab og nye indtryk? Så tag med på Gå Med – Lørdagsliv i Herning!
Det er gratis, uformelt – og for alle, der har lyst til at opleve byen med friske øjne og godt selskab.
Vi mødes foran Africa Tours på Torvet og går en let rute på ca. 3 km – gennem grønne åndehuller og levende byliv. Undervejs stopper vi foran udvalgte butikker, hvor der måske venter et smil, en kop kaffe – eller et særligt “gå-ind-tilbud”.
👣 Herning i bevægelse – sammen
Gå Med er en ny tradition i Herning – en lille lørdagsvane, der kombinerer fællesskab, motion og inspiration. Turen er oplagt for både børn, voksne, ældre og alt derimellem.
🎤 Dagens vært: Dorte West
Borgmester i Herning Kommune. Dorte deler fortællinger, lokale indsigter og tanker om Herning, både som hjemsted og som by i bevægelse.
Der er ingen krav. Bare tag naboen, barnevognen – eller bare dig selv – under armen og mød op.
Vi lover god stemning, let motion og nye perspektiver på Herning.