Kom og oplev Europas største konkurrence for unge fagtalenter, når EuroSkills løber af stablen i Herning fra 09. til 13. september 2025 i MCH Messecenter Herning. Her konkurrerer op imod 600 unge fra hele Europa om EM-medaljer i 38 forskellige fag.
Der er gratis adgang for offentligheden fra den 10.–12. september, og du kan selv prøve kræfter med fagene i Try-a-Skill-zonerne – en unik chance for at opleve faglig innovation på tæt hold.
Dette er Danmarks hidtil største uddannelsesbegivenhed, med op til 100.000 forventede besøgende, herunder mange skoleelever og unge talenter.
Temaet “Skilled for a Greener Future” understreger, hvordan faguddannelse og bæredygtighed går hånd i hånd – både i læring og i praksis. Oplev desuden grønne højdepunkter såsom The Green Mission og LOOP-affaldssystemet.
I hjertet af Herning forvandler vi bymidtens Torv til CitySkills, hvor du kan lege, lære og blive inspireret af lokale stande og aktiviteter d. 11.–12. september.
Fredag eftermiddag inviterer vi alle – store som små – til koncert med Ida Laurbjerg ved Student Cup på Kousgaards Plads.
Glæd dig til en fest for unge, læring og grøn inspiration!
.